Succes til Haarup

Katja/ February 16, 2017/ Nyheder/ 0 comments

Mikkel Haarup vinder begge heat til italiensk mesterskab efter opkørsel i begge heat og ser for alvor frem til EM starter i april.

Mikkel fortæller om de 2 heat:

– Jeg kørte i går en afdeling af Italiensk Mesterskab i Ottobiano. Vi var 55 kørere, så vi var 2 grupper og jeg lavede en tidskval som nr. 2 i min gruppe, fortæller en glad Mikkel og forsætter.

– I første heat var jeg godt med ud over bommen, men cyklen gik på baghjul for mig, så jeg må lukke lidt af og kom ikke helt så godt fra start. Jeg lå dog nr. 5, da vi krydsede mål. I løbet af de første par omgange kom jeg hurtigt forbi de 2 foran og var oppe som 3’er, han kom jeg også forbi. Nu gik jagten ind på Fachetti foran mig. Han tog starten, så han var 9 sek. foran. Det lykkedes mig at køre derop og komme forbi, så jeg vandt 1. heat.

– I andet heat er jeg 7’er, da vi krydser linien først gang. Jeg får hurtigt kørt mig op som 2’er. Da jeg skal overhale ham, går jeg i inderen og vil lukke ham af, men han giver sig ikke, og vi kører sammen og vælter begge 2. Jeg løber hen til crosseren, og afsted det gik igen, for da vi lå der kom Fachetti forbi os. Det lykkedes mig igen at køre op og komme forbi Fachetti, så jeg vandt også dette heat, fortæller en tilfreds Mikkel og kigger fremad.

– Det var god start på løbssæsonen 2017, men nu arbejder jeg videre mod EM, som starter til april, slutter Mikkel Haarup.

Share this Post

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>
*
*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.