Haarup jagtede guld i Schweiz

Katja/ August 20, 2017/ Nyheder/ 0 comments

Mikkel Haarup havde en guldmedalje i sigte inden EM i Schweiz, men efter weekenden er den længere væk. Sølv medalje har han gode muligheder for ved en god sidste præstation til sidste afdeling..

Mikkel fortæller:

– Jeg kørte i sidste weekend 7. afd. af EM i Schweiz. I tidskvallen var jeg 4. hurtigst i min gruppe.

– I første heat lavede jeg ikke en særlig god start, tror omkring 9’er, men fik mig kørt op som 4’er i løbet af de første omgange. Men brugte lidt for lang tid bag en anden kører, så de 2 foran havde fået et forspring på ca. 15 sek. Men jeg begyndte at få flow i min kørsel og lavede også heatets bedste tider og fik kørt mig helt op til dem, men kom desværre ikke forbi, så endte som 3’er i første heat, siger Mikkel.

– I andet heat kom jeg noget bedre fra start, tror som 4’er. Da vi er ved at være rundt på første omgang, og jeg skal bruge min kobling er den gået løs og gledet ned, og i min koncentration omkring det, mister jeg fokus rundt i svinget og vælter. Jeg må derefter en tur i pit for at få strammet koblingen. Så er det ellers bare fra allersidst jeg må arbejde mig op. De første omgange går helt fint, men da jeg er ca. halvvejs i heatet og jeg er nået op som nr. 23 begynder koblingen at falde længere og længere ned igen og jeg må til sidst køre helt uden kobling, så det blev ikke til de bedste omgange. Jeg slutter heat som nr. 21. Lige uden for pointene, siger en skuffet Mikkel.

– Det var ikke lige det, jeg havde håbet på i forhold til den samlede stilling i EM. Jeg har nu 35 point op til nr. 1 og 16 point til nr. 2, så der skal ske mirakler for, at jeg kan løbe med sølvet eller guldet. Men jeg lover de danske tilskuere, at jeg vil gøre alt for at lave et godt resultat i Sverige i weekenden, og så må vi se, om vi ikke får Dannebrog at se på podiet i et eller andet omfang, slutter Mikkel Haarup # 722.

Share this Post

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>
*
*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.