I Randers Motor Sport har vi en god bane for de mindste kørere også kaldet Micro´er. Der køres løb på banen, samt afvikles klubmesterskab. Banen er sjov at køre på og opfylder de krav der stilles.

Microcross…hvordan.?
Her vil vi gerne prøve at hjælpe med diverse oplysninger, hvis der skulle sidde nogen som godt kunne tænke sig at prøve at køre microcross.
ALDER..?
Hvis du er fyldt 3 år kan du starte på microcross og så kan du blive ved, indtil det år du fylder 12.

PRØV DET
Prøv en tur på en maskine først inden du og dine forældre springer ud i det !
Det er ærgeligt både for dig, men også for dine forældre, hvis der er købt både maskine og udstyr – “bare fordi det kunne da være sjovt” – og det så ikke er det !!
Du kan f.eks. hos Randers Motor Sport låne en maskine og div. udstyr og prøve om det er noget for dig.

Prøvetur kan bookes på juniorteam@rmssport.dk

NU VIL JEG IGANG
Har du fundet ud af at det er noget for dig, er der to ting der skal gøres først :
1) Du skal have en licens.
2) Du skal være medlem af en klub.
Licensen får du ved at henvende dig i din klub eller ved at rette hendv. til DMU.
Medlemsskab af en klub. Når du har fundet den klub du gerne vil køre i, betaler du kontigent, og så er du medlem – og så er det bare at komme igang.
Så må du træne i alle andre klubber som du har lyst til at besøge, dog skal du betale for at træne fremmede steder (40-50 kr.)
Priser på licens og medlemsskab af klub :
Licensen koster 675 kr. for et år.
Klubkontigent ligger ca. mellem 400 – 800,- kr.

HVAD KOSTER MASKINE OG UDSTYR .?
Prisleje på maskine og udstyr er ca. sådan her :
Ny maskine : 9 – 23.000 kr.
Brugt maskine : 4 – 15.000 kr.
Sikkerhedsudstyr ( Nypriser ):
Hjelm : 500 – 2.500,- kr.
Brynje ( bryst og skulder beskytter ) : 600 – 1.200,- kr.
Støvler : 1.000 – 1.500,- kr.
Handsker : 200 – 500,- kr.
Briller : 200 – 600,- kr.
Nyrebælte : 150 – 300,- kr.

Tøj ( Nypriser ) :
Bukser : 600 – 1.200,- kr.
Trøje : 300 – 600,- kr.
Jakke : 800 – 1.200,- kr.

Når du har købt maskine og sikkerhedsudstyr kan du komme i gang, du kan sagtens køre i noget af dit eget tøj i starten.
OBS : Hvis du skal købe brugt maskine og udstyr, husk da at tage ud og kigge i klubberne. Der hænger tit opslag med maskiner og udstyr til salg på opslagstavler i klubberne.
Her kan du være heldig at få købt begge dele for ca. 5.000,- kr.

Der køres i to klasser, opdelt efter motorvolume : 50 ccm. og 80 ccm.
Alt efter mærke og størrelse på maskinen samt hvilken kørestil du tillægger dig, svinger det noget i kr. og øre.
Der skal vaskes og smøres efter hver træning / løb samt renses karburator og luftfilter.
Sliddele som tandhjul, kæde, stempel, dæk, greb og håndtag slides undervejs.
Men træner du kun 1 gang om ugen / 2 gange pr. måned og er det på en maskine med lav ydelse, behøves du ikke at tænke ret meget på dette.
Men træner du mere og har din maskine en høj ydelse og du har en hård køremåde, ja så slides de nævnte ting altså hurtigere.
KRONER – ØRE : Du kan komme igennem en sæson for ca. 2.000,-kr. – dette vil så være på en laveffekt maskine og du ikke er “træningsnarkoman” samt kun køre lokale løb.
Hvis du har en “hidsig-prop” af en maskine og din kørestil er “fuld skrue hele vejen” samt at du vælger at deltage i alle løb – løber udgifterne hurtigt op i nærheden af 7 – 15.000,-kr.
Her snakker vi i det dyreste trin om en A- eller B-kører der kører fuld serie både om JM og DM, med alle løb på Sjælland og i Jylland samt træning på disse baner før løbene.

KAN MAN VINDE NOGET..?
Ja da !! Der køres både om klubmesterskaber, Jyllands / fynsMesterskaber ( JM/FM) og Danmarksmesterskaber, samt masser af pokalløb.
Bedste af det hele er at man får en kæmpe oplevelse med hjem hver gang og der er altid præmier til alle deltagere – uanset om man kører stærkt eller ej !!

Skulle der her i teksten være noget vi har glemt, er I altid velkomne til at henvende jer i kiosken der så vil være behjælpelige med evt. spørgsmål. Kontakt Træningslederen for yderligere informationer eller mail : juniorteam@rmssport.dk

RANDERS MOTOR SPORT