Tilbage igen.
Andreas Jørgensen har stadig nogle måneder at vente i, før han igen kan køre motocross. Skaden skete
i august måned på Korskroen.
– Jeg var på Korskro banen d. 25 August for at køre et løb, som træning til ADAC weekenden efter. Jeg kørte egentlig et helt fint heat, indtil omkring 6 minutter før tid, hvor jeg rammer to forskellige spor op af kassehoppet før mål. Mit højre ben bliver slået af – som følge af slaget, jeg fik da jeg ramte de to forskellige spor. Det medførte at jeg landede med det højre ben i jorden, fortæller Andreas, der måtte aceptere en længere skadespause.
– Mit knæ kunne desværre ikke holde til styrtet. Jeg følte straks et ’’smæld’’. Jeg kom med ambulance og det hele til Esbjerg sygehus, og fik taget nogle billeder af knæet, som ikke viste noget brækket.
En MR scanning senere viste dog at mit korsbånd var revet over, samt jeg havde skader på mine indre og ydre ledbånd samt menisk, fortæller Andreas, der dog er optimistisk alligevel.
– Jeg har været af maskinen i godt og vel 7 måneder nu, og forventer at måtte køre igen i starten af Juni. Godt nok er der lang tid til, men jeg kan se et lille glimt af enden på skadespausen, fortæller Andreas, der ikke har nogle forventninger til næste sæson.
– Jeg har ingen planer for den kommende sæson. Lige nu ligger mit fokus på knæet, og på at må komme til og løbe et par hundrede meter igen. Bare at komme ud og køre bliver dejligt.
ADAC tror jeg ikke, der bliver noget af i år, men jeg vil være at finde til de 2 sidste DM – A afdelinger som jeg glæder mig rigtig meget til, slutter Andreas, der venter spændt på juni måned.
Tekst/Speedy
Foto/Klaus Rasmussen