Randers Motor Sport blev stiftet d. 31. marts 1937 af motorsportsinteresserede. Klubben talte straks efter stiftelsen 100 medlemmer. Igennem tiderne har Randers Motor Sport dækket mange motorsportsgrene som: trial, speedway, motocross m.v.
Også de firehjulede har været på programmet i gennem motorklubbens liv, men da motorsport ikke bare er motorsport mere, er der gennem tiderne sket en deling af klubben, så nye er opstået eks.: RAS(Randers Auto Sport) og KSC(Kronjyllands Speedway Club).
I dag dækker Randers Motor Sport hovedsaligt sportsgrenen motocross. Klubben råder over ca. 350 medlemmer, hvor ca. de 200 er aktive kørere.
Medlemskab af RMS:
Alle, såvel kørere som officials, skal være medlem for at få udstedt licens. Medlemskab koster kr. 550,00 pr. år, for det første medlem i husstanden, og kr. 450,00 pr. år for husstandens øvrige medlemmer, hvis de ønsker at blive medlem.
Forsikring:
Som medlem af RMS, og som licensindehaver er du forsikret, hvis du kommer til skade ved at udføre arbejde for RMS, og hvis du kommer til skade ved at køre på banen.
Læs i øvrigt Motocross siden med, hvordan du kommer i gang med motocross.