Info om renovering/ombygning af BMX bane i Romalt bakker
I mange år har den eksisterende BMX bane lagt øde hen, de unge har gravet, hoppet og udfordret hinanden. Randers Kommune har længe haft et ønske om, at et tidssvarende anlæg kunne bygges, så det ikke kun var alle de andre, der havde et godt tilbud til de unge. VM i København 2011 og kommunens cykelkultur har også skubbet på i planerne om, at Romaltbanen skulle op at stå igen. Området omkring banen med klatretårn, forhindringsbane, mountainbike ruter, shetlers, bålplads og den skønne natur, skal også have en opdatering, så flere vil ligge vejen forbi.
Kommunen ville gerne have en klub/person med relation til BMX sporten involveret i projektet, så undertegnede har af Randers Motor Sport fået tilsagn om, at projektet gerne må laves i deres regi. Da jeg selv har været en del af BMX sporten i 1983 – 1986, har interessen, og de seneste år har kørt på Oldboys plan, vil det være mig der varetager opgaven.
Projektet dækker pt. en halv bane (start, 1. og 2. langside) og det resterende bane område forberedes, så en evt. ekstra bevilling vil kunne færdiggøre banen. Vigtigt er, at man får oplevelsen af, hvad det vil sige at køre BMX, og det vil de 200 m klart kunne opfylde. På start og 1. langside er der gjort plads til opbygning af trials, et 4 m spor parallel med startsiden, så skulle der være nogen med interesse for denne action, må de gerne udfolde sig her.
Frivillige søges:
Skulle der være nogen derude med interesse eller bare lyst til at hjælpe med projektet, må I gerne sende en mail eller ringe, da det vil være sjovere og hurtigere med fælles hjælp. Har fået tilsagn fra en gl. og ny BMX´er om hjælp til opbygningen, men der er plads til flere med lyst til en sjov opgave, som mange unge og gamle vil benytte sig af fremover. Lønnen strækker sig til handsker, snak og forplejning J
Følgende faser påtænkes udført i følgende rækkefølge:
1. fase
– Frivillige, oprydning og tømning af de 100 vis af dæk som ligger rundt i svingene.
2. fase
– Entreprenør – gravearbejde og flytning af startbakke.
– Frivillige – belægningsarbejde start ca. 200 m2
3. fase
– Entreprenør – sving, banespor, faskiner og udlægning af sand til hop.
– Frivillige – belægningsarbejde 1. og 2. sving.
– Frivillige – opbygning af hop på 1. langside, stampes efterfølgende op med stabilgrus.
– Frivillige – opbygning af hop på 2. langside, stampes efterfølgende op med stabilgrus.
4. fase
– Entreprenør – udlægning af stabilgrus i banespor
– Frivillige – tromler
5. fase
– Entreprenør – udlægning af stenmel på banespor og hop
– Frivillige – tromler og stamper
NB. 1. fase sættes i gang lørdag den 2. juni kl. 9.00
Med venlig hilsen
Mikael Kejlstrup
Mail: mkejlstrup@youmail.dk
Mobil: 4056 3025