Glen forbereder EM serie til 2017
Glen Meier fra Randers er i fuld gang med at forberede sig til 2017 hvor han igen skal køre fuld EM serie i EM MX 2.
I løbet af vinteren forbereder han sig med supercross.
– Hej. Her til vinter har jeg kørt ADAC supercross, hvor det er gået rigtig fint, og jeg ligger pt. nr. 7 før vi skal køre sidste afdeling i januar, fortæller Glen.
– Næste år skal jeg køre fuld EM samt fuld ADAC Youngster cup, så det bliver spændende og mine mål er at køre med i toppen, fortæller Glen, der også i 2017 skal køre for KTM kosak.