Av min arm. Dam til VM i weekenden

Katja/ september 11, 2017/ Nyheder/ 0 comments

Line Dam er på vej tilbage til fordums styrke og planen er at hun skal køre VM til næste sæson. Denne weekend var hun i Holland til VM for at prøve kræfter med de gode kørere i udlandet.

Line fortæller:

– Det blev en weekend til VM i Holland der nu er overstået. Det regnede stort set hele fredag og lørdag, så banen var rigtig svær allerede i træning. Det hele startede dog godt ud med at jeg var 12. hurtigst i træningen, men derfra gik det kun ned af bakke, fortæller en trist Line om oplevelsen.

– Jeg blev nr. 18 i kvalen, hvilket jeg syntes var ret dårligt. Første heat fik jeg en fin start og var ca. nr. 8 indtil vi kom til wave sektionen hvor jeg væltede. Derfra blev det hele kun værre, jeg kørte mig dog lidt ind i pointene igen, men væltede så igen. Banen var svær og næsten umulig pga. alt den mudder, og det endte med at jeg udgik, fortæller Line der også skulle køre et heat om søndagen.

– Søndag kørte vi andet heat, banen var lidt bedre, og igen fik jeg en fin start, men kørte sammen med en anden på første omgang og bukkede min køler. Jeg kørte videre, men fløj ud over banen og landede på asfalten og slog min albue. Så endnu et dårligt heat, siger Line der alligevel prøver igen.

– En meget træls måde at komme tilbage til VM på, men forhåbentligt bliver det bedre i Frankrig i næste weekend. Det kan ihvertfald ikke blive meget dårligere, slutter Randers Motorsports bedste pige.

Share this Post

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>
*
*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.